07-02-2012 05:14:11
 
 
 
 
  
 
Korpela-Andersens bolig blog
...med sidste nyt fra boligmarkedet
 
 
 
03/2-2012 - helt stille boligmarked.
  
Jeg mangler ord - boligmarkedet står helt stille.
 
Negativ stemning overalt og alle taler - nu med rette - om faldende priser.
 
Priserne har dog svært ved at falde ret meget mere da sælgerne derved bliver teknisk insolvente (ejendommene er overbelånt). Ejendommene vedbliver derfor at stå til salg til for høje priser hvorved matrkedet stagnerer og det hele går i stå.
 
Pessimismen har bredt sig.
   
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
06/1-2012 - stadig stille boligmarked.
 
Godt nytår ! 
 
Omsætningen af fast ejendom står stadig stille omend der var lidt flere handler i december end i de to forrige måneder.
 
Renten er rekordlav, men renten er ikke p.t. afgørende for om folk tør købe bolig eller ej.
 
Årsagen til stilstanden på boligmarkedet er rent psykologisk - ingen tror på, at priserne vil stige foreløbig (det tror jeg heller ikke selv på) og så beslutter de fleste købere sig til at vente og se tiden an.
 
Der er også mange, der føler sig utrygge på grund af risikoen for fyringsrunder m.v. og så vælger mange en lejebolig i stedet for.
 
MEN MEN MEN - har man pengene og/eller kan man låne, så er tidspunktet optimalt til et førstegangskøb. Det er vanskeligt at forestille sig, at man i fremtiden vil kunne gøre et billigere indtog på boligmarkedet end som tilfældet er i øjeblikket.
   
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
04/10-2011 - boligmarkedet står stille.
 
...og det nyligt overståede folketingsvalg hvor den nye regering IKKE fremkommer en boligpakke således som lovet inden valget, gør det bestemt ikke bedre.
 
Der er næsten ingen, der køber og jeg tror desværre ikke, at der kommer til at ske særlig meget på boligmarkedet førend til foråret 2012.
  
Der er 86.000 boliger til salg p.t. 
 
Jeg har dog stadig det samme gode råd til alle boligkøbere: Køb nu mens renten er lav og mens priserne er til at betale.
   
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
23/8-2011 - boligmarkedet er gået i stå.
 
Boligmarkedet er gået helt i stå i øjeblikket.
 
Det er længe siden, at der har været så "dødt". Næsten ingen handler bolig og egentlig er der ikke noget at sige til det med usikkerheder som hhv. det kommende folketingsvalg og regeringens lovning om fritagelse for stempelafgift og ejendomsskyld UDEN konkret indhold !
 
Der er over 88.000 boliger til salg p.t. Igen en kedelig rekord.
 
Jeg har dog stadig det samme gode råd til alle boligkøbere: Køb nu mens renten er lav og mens priserne er til at betale !
   
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
28/6-2011 - boligmarkedet bliver stille igen....eller...?
 
Boligmarkedet lider igen under negativ omtale i dagspressen.
 
Der handles dog stadig såvel huse som ejerlejligheder og priserne er IKKE - som aviserne skriver - faldende. Derimod oplever man, at afslagene bliver mindre og mindre = stabile priser.
 
Et valg med Helle Thorning som vinder sammenkædet med et græsk økonomisk sammenbrud og stigende renter vil dog - alt andet lige - fuldstændig ødelægge boligmarkedet og jeg tror, at det er usikkerheder som disse, der i øjeblikket får køberne til at afholde sig afventende.
 
Der er over 70.000 boliger til salg p.t. Det er rekord.
 
Jeg har stadig det samme gode råd til alle boligkøbere: Køb nu mens renten er lav og mens priserne er til at betale !
   
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
  
12/8-2010 - boligmarkedet stabilt igen.
 
Endelig ser boligmarkedet ud til at have stabiliseret sig.
 
Omsætningen af huse og ejerlejligheder er imidlertid ikke beskeden, men der ser ud til at være etableret en normaliseret balance mellem udbud og efterspørgsel.
 
Priserne er stadig lave og de (priserne) vil efter min opfattelse IKKE stige betydeligt det kommende år. Derimod vil priserne fortsat være lave i de kommende år,- men med en svagt stigende tendens.
   
Udover ovennævnte er renten historisk lav, så det er et vældig gdt tidspunkt såfremt du overvejer at kaste dig ud i dit første boligkøb.
  
 Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
  
  
4/5-2010 - boligmarkedet har nået bunden og er på vej op.
 
Boligmarkedet er på vej til at blive "normalt" igen,- d.v.s. med normal omsætning og hvor køberne tør købe uden at være bange for, at priserne fortsat vil falde.
 
Dette skaber tryghed og får køberne tilbage på markedet igen og netop dette vil - sammenholdt med den historisk lave rente - få priserne til at stige (svagt/jævnt) herfra.
 
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Hvis du overvejer at købe indenfor nær fremtid, så gør det NU !! Jeg tror personligt ikke på, at priserne kan andet end at stige herfra.
 
Udover ovennævnte er der også positive toner omkring finanskrisen, der måske er ved at vende.
 
HUSK, at hvis du er på boligjagt og overvejer flexlån med variabel rente, så skal du have luft i økonomien til en kommende rentestigning, for der er ingen tvivl om, at renten er holdt kunstigt nede som følge af finanskrisen, og lige så snart krisen er ved at være overstået, så vil renten begynde at stige igen....præcis som det skete efter krisen i 30´erne.
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning....og så er vi gode til den digitale tinglysning !!
 
 
 
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
14/8-2009 - godt gang i boligmarkedet.
 
Så er der ved at kommme gang i boligmarkedet igen. Det er dog ikke tegn på, at priserner stiger. Derimod er det tegn på, at bunden er nået, ligesom den faldende rente gør det muligt for mange købere at gøre et virkelig godt køb i disse tider.
 
Der har været pæn fart på boligmarkedet i 1½ måned nu og der er intet der tyder på, at det stopper foreløbig.
 
Personligt tror jeg heller ikke på, at det bliver billigere - priserne kan kun (tror jeg) stige herfra.
 
Det er som sagt en ganske pæn optimisme, der præger boligmarkedet i øjeblikket, så hvis du overvejer at købe, SÅ KØB NU !!!!
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
16/5-2009 - stadig mere aktivitet på boligmarkedet
 
Der er stadig mere aktivitet på boligmarkedet end normalt og noget tyder på, at vi er ved at komme tilbage til mere normale tilstande.
 
Normale tilstande er IKKE hvor priserne stiger hæmningsløst således,  som vi oplevede det for indtil 2 år siden, men normale tilstande er derimod en situation hvor det igen vil være en god ide at bevæge sig ud på bolignmarkedet uden den helt store risiko for, at priserne styrtdykker lige bagefter.
 
Der er meget der tyder på, at bunden er ved at være nået og sammenholdt med den meget lave rente, som vi ser i øjeblikket, er der virkelig mulighed for at kunne gøre et godt køb i øjeblikket idet man stadig kan forhandle sig frem til klækkelige rabatter m.v.
 
Den dag hvor boligmarkedet vågner op for alvor igen, er det slut med "rabatterne".
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
1/4-2009 - er boligmarkedet ved at vågne op ??
 
Jeg sidder og kniber mig selv i armen i disse dage. Der begynder at være ejendomshandler igen. Det er svært at sige om det er en enlig svale, men min fornemmelse af markedet siger mig, at noget er ved at ske.
 
De sidste 10 dage har udvist stigende aktivitet på boligmarkedet, men den globale finanskrise raser jo stadig, så jeg tør næsten ikke tro på, at markedet virkelig lysner.
 
Uanset hvad, så er det nok NU hvis man skal ud og snuppe en af de mange uhørt billige boliger, som p.t. er udbudt på markedet.
 
....tror jeg.....
 
Ja,- jeg skriver "tror jeg", for ingen - ikke engang mig - aner om dette her er en enlig svale eller om markedet generelt stadig er på vej ned.
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
2/1-2009 - boligmarkedet står HELT stille....
 
Allerførst vil jeg ønske alle mine læsere et rigtig godt nytår.
 
Boligmarkedet er der desværre ikke så meget (nyt) at sige om. Markedet står stadig helt stille og priserne er fortsat faldende hvilket er en naturlig reaktion, når der ikke er nogen overhovedet, der vil købe.
 
Jeg har personligt aldrig tidligere oplevet et så stille boligmarked - ikke engang i perioden efter kartoffelkuren (fra 1986 til primo 1994). Dengang blev der da handlet lidt i ny og næ - i øjeblikket bliver der INTET handlet (næsten, altså).
 
Omvendt er der virkelig masser af billige tilbud lige nu, så skal du købe,- så brug noget tid på at gå på boligshopping - du vil blive forbavset over så store prisnedslag du kan få forhandlet dig frem til derude.
 
Det er altid klogt at købe når priserne er i bund - men om det er nu eller om et eller to år,- det vil kun tiden vise.
 
Hvorom alting er:
 
Skal du købe - så træk endelig på vor ekspertice. Vi kender markedet til punkt og prikke og kan hjælpe dig til at få boligen til den lavest mulige pris. 
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
8/12-2008 - stadig uhyggeligt stille boligmarked.
 
Boligmarkedet står stadig (næsten) helt stille og kun yderligere prisfald kan få gang i markedet igen.
 
Stort set alle boliger, der handles, bliver handlet med gevaldige nedslag i prisen. Typisk bliver der slået 20% af i priserne uden sværdslag fra sælgernes side overhovedet.
 
Som boligkøber i øjeblikket er det stadig et "tag-selv"-bord med faldende priser og ufatteligt billige boliger.
  
Skal du købe - så træk på vor ekspertice. Vi kender markedet til punkt og prikke og kan hjælpe dig til at få boligen til den lavest mulige pris. 
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
3/11-2008 - uhyggeligt stille boligmarked.
 
Global finanskrise, konkurser, stigende rente, præsidentvalg i USA - ja, der er mange brikker, der "styrer" vort lille samfund her i Danmark.
 
Ufatteligt at det hele blot angiveligt er efterveer fra 11. september.
 
Hvornår ender det og har vi egentlig lært noget af krisen i slutfirserne ?
 
Set med boligøjne synes jeg, at det ser sort ud. Priserne falder,- ejendommene begynder at give underskud ved videresalg, og (næsten) ingen har råd til at købe nyt førend det gamle er solgt.
 
Bankerne har klappet låget i og låner næsten intet ud mere - og Island står på konkursens rand.
 
Det er næsten kun uhyggeligheder, der præger aviserne i disse dage, men skal man trods alt tage de positive briller på, så ER det hele vel egentlig blot en forventet reaktion ovenpå de seneste års overophedning og overforbrug, og der ER trods alt noget friværdi tilbage i de fleste ejendomme - en friværdi, som vi alle skal passe godt på.
 
Som boligkøber i øjeblikket er det næsten et "tag-selv"-bord med faldende priser og ufatteligt billige boliger.
 
HVIS du er på markedet for at købe en bolig, som du kun skal bebo i måske 2-3 år, så lad være med at købe - lej noget i stedet for, men HVIS du modsat påtænker at bo i ejendommen i 5-7 år eller mere, så er der jo næsten tradition for, at boligpriserne begynder at stige igen efter hver 5-7-årige periode, og så er det jo fristende at springe til nu, hvor markedet er i bund og priserne ekstremt lave.
 
Skal du købe - så tænk dig godt om og lad eventuelt din boligadvokat, som kender markedet, forhandle pris. Der er tit mange skattefrie penge at hente.
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
 
 
  
16/10-2008 - stille boligmarked, og lige nu MEGET stille.
 
Markedet er MEGET stille i disse dage. Nu har der også været meget uro med finanskrise og spareplaner overalt, men alligevel...... 
 
Der var en lille - og meget kort - opblomstring i boligmarkedet i starten af oktober, men det "holdt" kun i en kort periode.
 
Det bliver spændende at se om der kommer lidt mere aktivitet her inden jul for én ting er helt sikkert, og det er, at julefreden kommer til at sænke sig fra medio december 2008 og til 1-2 uger ind i januar 2009, og så ligger boligmarkedet helt stille
 
Det er helt klart købers marked i øjeblikket - det vrimler med gode tilbud - og panikagtige sælgere - overalt, så for de modige købere er det muligt at gøre en rigtig fordelagtig handel hvis man indleder forhandling nu.
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
 
Med venlig hilsen - og fortsat god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
3/10-2008 - stille boligmarked,- men dog alligevel lidt aktivitet.
 
I branchen er vi meget opmærksomme på prisudviklingen. Alle taler om krise, bankkrak, faldende boligpriser m.v., og dette sætter sit naturlige præg på ejendomsmarkedet.
 
Der er for mig ingen tvivl om, at vi står foran en periode med stigende arbejdsløshed og økonomisk ustabilitet og spørgsmålet er hvad dette konkret kommer til at betyde for boligmarkedet.
 
Rent personligt tror jeg, at der vil komme en smule større efterspørgsel i perioden fra nu af og indtil julestilheden breder sig medio december måned, men det er på ingen måde tegn på, at "nu vender det" - derimod er det blot tegn på, at der er nogle boligkøbere, som mener, at priserne nu er faldet tilstrækkeligt til, at de kan gøre et godt køb, og så er det jo bare med at slå til mens priserne er lave.
 
Vil priserne så falde yderligere ?
 
...eller vil de stige ?
 
Her på kontoret sidder vi - som boligadvokater - med fingeren på pulsen, men vi ANER faktisk ikke vores levende råd i øjeblikket.
 
Jeg tror personligt, at priserne vil holde sit nuværende niveau året ud og hvis der så ikke kommer lidt mere gang i markedet efter nytår,- så tror jeg, at priserne vil falde en smule yderligere...men som sagt - det er kun min personlige fornemmelse, men den kan man jo allerede nu altid bruge til at presse sælgerne ned i pris med. Sælgerne er meget forhandlingsvillige i øjeblikket.
 
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat
 
 
 
 
13/9-2008 - stille boligmarked
 
Boligmarkedet er meget stille i denne tid.
 
Årsagen er, at alle medier taler om faldende priser og dette medfører naturligvis, at køberne bliver afventende.
  
Det er svært at sige hvad vej priserne vil gå, men lige her og nu er der - med hånden på hjertet - intet, der tyder på, at priserne vil stige i den kommende tid.
 
MEN.... markedet er afventende og pludselig kan tingene vende. En ting er sikkert, at DEN dag hvor tingene vender, da vil priserne begynde at stige, og så er det for sent at gøre et godt "kup". 
 
Skal du købe,- så gør det derfor NU mens priserne er lave og mens sælgerne er til at forhandle med.
  
Husk, at vi her på kontoret altid godkender bolighandler fra dag til dag samt at vi har "købt,- eller gratis"-ordning.
 
  
Med venlig hilsen - og god boligjagt
 
Erik Korpela-Andersen
Advokat